Senfølger af at være adopteret

D. 16. maj 2026

Hvad er adoptionsrelaterede senfølger?

Mange voksne adopterede lever med en følelse af, at der er noget, som ikke helt stemmer under overfladen. Hos mange viser sig både fysisk og psykisk; Konstant urolighed i kroppen, som om de bare ikke kan slappe af, lige meget hvor hårdt de prøver. Generel udbredt træthed følger ofte med her, fordi nervesystemet er så meget på overarbejde, og hele tiden har sine "antenner" ude på, hvad der sker i omgivelserne. 

Psykisk beskriver mange adopterede, at mærke tunge følelser fra brystet og solar plexus, som ofte er tynget af enorm tristhed. Relationelt kan mange have store udfordringer med at føle sig tryg i tætte relationer og det kan være svært overhovedet at lukke nogen helt ind. 

Mange adopterede forsøger at "cope" med disse symptomer, hvilke ofte fører til overdreven brug af alkohol, stoffer, sport og sex. 

Ofte bliver disse adfærdsmønstre overset eller fejlfortolket som almindelig stress eller depression. Virkeligheden er dog, at der ofte er tale om adoptionsrelaterede senfølger.

Disse senfølger opstår, fordi den tidlige adskillelse fra den biologiske mor har efterladt kroppen og sindet i en tilstand af chok.

Senfølger ved adoptioner tager som regel alle udgangspunkt i psykologiske og neurobiologiske reaktioner på et tidligt separationstraume.

Den amerikanske terapeut og forfatter Nancy Verrier beskriver dette dybe chok-aftryk hos adopterede som som The primal Wound. Hendes forskning viser, at spædbarnet har en biologisk og sanselig forbindelse til sin biologiske mor. Brydes denne forbindelse ved fødslen eller kort efter, oplever barnet et voldsomt chok.

Dette tidlige tab lagres i nervesystemet som en ubeskrivelig dybfølt frygt for at blive forladt igen, og det kan påvirke den adopterede hele livet igennem, hvis disse traumer ikke bearbejdes og forløses via kroppen. 

Udviklingspsykologien bag senfølger af at være adopteret

For at forstå senfølgerne må vi se på, hvordan et adopteret menneske udvikler sig.

Den anerkendte adoptionsforsker og professor i klinisk psykologi, Dr. David Brodzinsky, har gennem sin forskning kortlagt, hvordan adoption opleves gennem opvæksten.

Brodzinsky påpeger, at børn i skolealderen begynder at forstå den dybere betydning af adoption: For at få en adoptivfamilie, har man først måttet miste sin biologiske familie. Dette skaber en kompleks og ofte overset adoptionssorg. Forsøget på at forstå denne kompleksitet, sammenholdt med choktraumet i kroppen, bliver hurtigt en voldsom kocktail for et lille barn at bære. 

Ifølge Brodzinskys påpeger, at voksne adopterede reagerer forskelligt på denne sorg. Nogle internaliserer smerten, hvilket kan føre til lavt selvværd, angst og eksistentielle kriser i voksenlivet. Andre vender reaktionen udad, og kommer uhensigtsmæssigt til at lade det gå ud over andre, fx i form af vredesudbrud, slåskampe, konstant udskiftning af seksuelle partnere. Andre forsøger at cope med det med alkohold og stoffer, som nævnt tidligere. 

Hvad kan du selv gøre, når senfølgerne fylder?

Selvom adoptionsrelaterede senfølger kan føles overvældende, findes der måder, hvor du kan støtte dig selv i hverdagen og skabe mere ro og tryghed i dig selv.

Et vigtigt første skridt er at begynde at lytte til din krop - det er alfa omega, når vi taler senfølger af at være adopteret. Mange reaktioner opstår nemlig helt automatisk og alt for hurtigt til, at du når at registrere og reagere. 

Når du mærker uro, ubehag, angst eller at din krop begynder at spænde op (typisk symptom på at en gammel reaktion er blevet aktiveret),  kan det hjælpe at stoppe op, flytte bevidstheden til nu og her og sende din opmærksomhed ned i kroppen.

For nogle hjælper det at sætte ord på det, de oplever. Så i stedet for at blive fanget i følelsen/spændingen kan du øve dig i at sige til dig selv: “Lige nu mærker jeg en gammel kropslig reaktion” eller “Noget i mig bliver bange for at blive forladt”. Når du italesætter det, sætter du helt automatiske bevægelse i energien, som ellers var spændt i systemet. Dette hjælper kroppen med at regulerer sig selv og komme tilbage til sin naturlige balance.