Sjælelæsning er en særlig læsning af din sjæls rejse gennem flere inkarnationer, som kan give en dyb indsigt i, hvad din sjæl søger i dette livs oplevelser.
Sjælelæsning er en særligt udviklet læsning, der viste sig for første gang med den allerførste klient, jeg havde. Siden har jeg lavet utallige sjælelæsninger, særligt på adopterede, hvilket har givet en enorm stor indsigt i, hvad sjælen søger gennem denne oplevelse.
Sjælelæsning rummer et stort potentiale for heling på et sjæleligt plan, fordi man får en dybere forståelse af de måske sværeste aspekter af ens liv. Det sjælelige perspektiv kan bidrage med nye vinkler, som kan hjælpe til en mere forankret accept af det, man har oplevet.
Sjælelæsning adskiller sig fra en klassisk clairvoyance ved, at den går ud over tid og sted. Den går dybt ind i hele sjælens udviklingsrejse gennem flere inkarnationer, hvad vi bringer med ind i dette liv fra tidligere liv, og hvad sjælen søger at lære af livsomstændighederne i denne inkarnation. I en klassisk clairvoyance får du typisk indblik i hvilket udfordringer og muligheder du har lige nu, hvorimod i en sjælelæsning kigger vi på meget dybere sjæletemaer, som du kan have med dig fra andre inkarnationer.
Hvad kan du forvente af en sjælelæsning?
Helt praktisk starter jeg med at forbinde mig til "hovedsjælen" – dvs. hele sjælens bevidsthed – som vi normalt ikke har adgang til grundet kroppens og hjernens naturlige begrænsninger.
Hovedsjælen bestemmer, hvad den mener er vigtigst at vise, og det har jeg ingen kontrol over. Hovedsjælen viser mig, hvad du har med dig i dette liv, som endnu mangler at blive afsluttet fra andre inkarnationer.
Under læsningen vil du også kunne få indsigt i, hvilken sjælekontrakt du har med dine nære relationer, herunder familiemedlemmer, som ofte spiller en særlig rolle. Jeg hører ofte mennesker forundres over, hvorfor de er havnet i netop den familie, de er. Det er et fantastisk spørgsmål, fordi der er en helt særlig grund til det, som vores sjæl nøje har planlagt.
Sjælen vælger at vende tilbage til jorden af to primære årsager:
1. For at færdiggøre det uafsluttede arbejde fra den forrige inkarnation.
2. For at udvikle sig som sjæl i dette liv.
Det uafsluttede arbejde fra de forrige inkarnationer manifesterer sig typisk i barndommen og frem til voksenlivet i vores nuværende liv i samspillet med den familie, vi vokser op i. Sjælens valg af familie er derfor ikke tilfældigt, men nøje udvalgt for at skabe de bedste betingelser for heling af tidligere liv og videreudvikling af sjælen.
Mange mennesker oplever at skulle bearbejde relationelle tematikker fra deres barndom langt op i voksenlivet, hvilket kan være nogle lange og seje processer.
Set fra et sjæleligt perspektiv er det ikke så underligt, at disse processer er lange, fordi de typisk startede allerede i et tidligere liv. Derfor er det vigtigt at huske på, at vi ikke må være for hårde ved os selv – vi heler faktisk flere liv på én gang.
Det kan ske, at der kommer afdøde igennem under læsningen, da de nogle gange har vigtige beskeder, der skal overleveres.
Praktisk:
Sjælelæsning anbefales til alle, der ikke har haft en session hos mig før. Man kan efterfølgende følge op med sjæleopfølgende sessioner og arbejder konkret med de temaer, der blev klarlagt under sjælelæsningen.
Sjælelæsning foregår online på Zoom og varer 1,5 timer. I fremtiden vil det også blive muligt med fysisk fremmøde i Nordsjælland.
Jeg stiller ikke ind på:
Sygdom
3. personer